Case: McDonald’s KickOff 2019

Kunde: Event Works
Vi har talt med: Jakob Skaarup, Founder af Event Works.

Event Works fik til opgave at arrangere årets KickOff arrangement for McDonald’s Danmark. KickOff´et var et heldagsarrangement for de ca. 500 franchisetagere, med awardshow, leverandørmesse, faglige indlæg og efterfølgende middag og afterparty. Arrangementet blev afholdt på Comwell Kolding.
Til lyd og lys produktionen valgte Jakob Skaarup Soundwise. Opgaven til Soundwise omfattede rådgivning og sparring om løsningen samt den totale produktion, inklusiv levering af udstyr og teknikere.

Hvorfor valgte du Soundwise som leverandør af produktionen?

“Jeg valgte Soundwise, fordi de er dygtige og jeg vidste at de ville løfte opgaven. Det ved jeg, fordi jeg efterhånden kender Lars rigtig godt fra en række andre opgaver. Det tæller selvfølgelig, at vi kender hinanden – men jeg vælger Soundwise til opgaven på grund af det som Soundwise-teamet leverer. Jeg ved at jeg kan stole på de aftaler vi laver. Og gearet er i orden: Udover en større AV løsning, havde vi et Adamson S10 system med som lød fantastisk! Alle giver den lige 10% ekstra, for at resultatet bliver godt. F.eks. får teknikerne lov til at nappe en ekstra lampe eller lignende med, hvis de mener det kan løftet niveauet på løsningen: Det er fedt at Soundwise også har ambitioner på arrangementets vegne.

Forud for arrangementet havde jeg god dialog med Lars. Jeg har base i København og vi har holdt nogle møder her og ellers talt over telefonen. Han fik ret frie tøjler til at sammensætte løsningen. Selvfølgelig inden for de rammer som arrangementet har. På grund af den gode dialog forløb arrangementet gnidningsløst og min kunde var super tilfreds. Jeg er endnu en gang blevet bekræftet i, at Soundwise altid løser opgaven professionelt.”

I hvilke andre sammenhænge har du brugt Soundwise?

“Event Works brugte også Soundwise til et kickOff arrangement for FitnessWorld i efteråret.
Mens jeg arbejdede for JCP Nordic havde Soundwise totalproduktionen af et stort arrangement for SAP i Lokomotivværkstedet i 2017.
Jeg har tidligere arbejdet hos McDonald´s Danmark, så det er efterhånden vores femte McDonald´s KickOff sammen. I den forbindelse har Soundwise også været med inde over en række McDonald´s Cup medarbejderarrangementer.”