Kunde: Den Jyske Opera.

Vi har haft fornøjelsen af at levere udstyr og teknikere til flere forestillinger fra den Jyske Opera. Opera er nyt for os at få lov at arbejde med, fordi udgangspunktet er 100% akustisk og højtalere, mikrofoner og lydteknikere ikke er en del af det klassiske setup.

“Bortførelsen fra seraillet”

Premiere den 21. februar 2020.

Med opsætningen af Mozarts Bortførelsen fra seraillet, udfordrer Den Jyske Operas den klassiske opera og giver den et moderne udtryk med blandt andet en opdateret dialog. Og det er netop ved dialogen, at vi er kommet i spil: Det kræver nemlig mikrofoner og højtalere at få dialogen ud til publikum.

“De talte dialoger er skrevet helt om, så de passer til den fremskrevne handling og de moderne karakterer. Det fungerer glimrende, og de bliver leveret med liv og sjæl og fart.”

Operascenen.dk

 

Vi havde valgt 2 teknikere der skulle med på forestillingerne. Begge var også med under prøverne op til premieren. Med sig havde Christian og Aki blandt andet d&b T10, Allen & Heath SQ5 og Shure ULXD4Q.

Læs mere her.

“I GÅR OG I MORGEN”

Premiere den 19. august 2020.

I august var vi med på Den Jyske Opera´s spændende opsætning af ekkokammeroperaen I GÅR OG I MORGEN. Et psykologisk drama om en hjertegribende ensomhed, der giver ekko i en splittet kvindes sind.

Med stykket, opfinder DenJyske Opera et helt nyt format, med et mix af 1800 tals opera, filmmusik fra 70´erne og igen: Dialog.
Med afsæt i en coronaramt verden, brydes rammerne for en traditionel forestilling og publikum sættes bogstavelig talt i bur.

I GÅR OG I MORGEN formår at skildre savnet – det store – med en dybde og nænsomhed, der fænger. Således fremstår forestillingen som endnu en triumf for Den Jyske Opera.”

CPHCulture

 

I Dypaang Managements´s rå hal i Balticagade, Aarhus, var bygget en corona tilpasset ramme for forestillingen. Midt i hallen stod scenen, der var bygget som en lejlighed, anno 1970´erne. Publikum sad afskærmet fra sidemanden, men med direkte udsyn til scenen. Tilmed, er publikum placeret i forskellige niveauer. Den fysiske afstand mellem publikum og de forskellige vinkler på scenen, blev et led i forstærkningen af følelserne og temaerne i forestilling. Ensomhed. Restriktionerne blev en del af oplevelsen.

Vi leverede lydudstyr samt teknikere – Blandt andet d&b T10, Yamaha QL1 og et par LAB PLM 5k44.

Læs mere her.