Sommerkoncerter på corona-vis

Kært barn har mange navne: Udendørsscene – lille scene – mobilscene – open air scene – sommerscene. Uanset navn, kan Soundwise levere et setup som matcher din idé om et arrangement og sommerens særlige omstændigheder.
Et skønt eksempel på sådan en scene, er denne på Grimhøjgaard:

De fleste kender nok Grimhøjgaard fra den årligt tilbagevendende festival, GRIMfest. En usædvanlig hyggeligt festival, med tradition for et godt mix af dansk upcoming musik og mere etablerede artister. 
Soundwise har i mange år haft fornøjelsen af at levere lyd, lys og scene produktionen til festivalen. Coronavirus og covid-19 har betydet udsættelse af festivalen, men affødt muligheden for en anden type musikoplevelser: De Grimmeste Aftner.

Sommeren over vil en mindre udendørsscene i haven på Grimhøjgaard, præsentere forskellige danske artister, startende med Allan Olsen og Bogfinkevej.

Koncerter under åben himmel

Koncerterne på er udendørs siddekoncerter, hvor publikum selv medbringer tæpper til at side på. Haven er inddelt i sektioner, så der sikres plads til at holde afstand. Kommer du med din kæreste, mand eller anden du er tæt med, placeres i i samme sektion.
Vi tager begrænsningen af smittespredning meget alvorligt. Derfor er alt omkring scenen og arrangementerne selvfølgelig godkendt så de overholder alle regler for sikkerhed.
Vi krydser fingre for tørt vejr og et væld af gode musikoplevelser i der fri.

De Grimmeste Aftner

Mad og drikkevarer serveres fra rullende trillebørs-bar, så ingen behøver at forlade sin plads. 
Det er muligt at forudbestille ‘Hjælpepakker’: Én til De tørstige og én til de dehydrerede, og så står der kolde øl og rosé-vin klar i baren, når man ankommer. Det bliver også muligt at forudbestille aftensmad.
Dørene åbnes kl. 17 og kl. 18.00 serveres den forudbestilte aftensmad. Omkring kl. 20.00 går aftenens kunstner på scenen.

Din idé

Har du en idé til et arrangement? Ring! Lad os lave et godt arrangement sammen.
Kontakt os ->her<-