Beskrivelse
DPA d:facto II er en kondensatormikrofon med kvaliteter og design fra en af DPA´s legendariske top-modeller, 4011, men her skræddersyet som håndholdt vokalmikrofon. Resultatet er en mikrofon som har enestående isolation fra håndstøj, klarer meget høj gain før feedback med sin supernyre karakteristik, og som har en super effektiv og robust pop-beskyttelse. Endvidere vil man opleve en elegant vokalmikrofon med en robusthed, der går hånd i hånd med en lækker åbenhed, klarhed og transparent lyd. Med et genialt adapter system, er det nemt og meget overkommeligt at skifte mellem forskellige trådløse systemer og d:facto II kan leveres i en række kombinationer som til Shure, Sony, og Lectrosonics, én til Wisycom, en til Sennheiser Evolution serien og 2000-serien, en til Sennheiser 5000 serien samt til Sennheiser 9000 serien.